Om Omega Finans

Omega Finans er uafhængige og vores rolle er at varetage vores investorers interesser

Vores arbejde og beslutninger udspringer af gode relationer og netværk, men alt skal kunne valideres og underbygges. Vi har et bredt netværk indenfor den finansielle verden. Det betyder, at vi har et godt kendskab til markedet.

Vores tilgang til investering er simpel:

  • Der skal være en fornuftig balance mellem risiko og afkast kombineret med sund fornuft

Vi tilbyder vores faste base af investorer muligheden for unikke alternative investeringer i et begrænset udbud, og altid med pant i projektet/ejendommen og flere andre sikkerheder i vores investorers favør. Investeringerne bliver ofte hurtigt fuldtegnet, og derfor kræver det, at investorerne kan agere hurtigt, når der et nyt projekt i udbud.

Vi vurderer hvert enkelt udviklingsprojekt ud fra en række kriterier, og vi foretager en finansiel analyse. På den måde, vurderer vi det enkelte projekts samlede rentabilitet.

Og vi siger nej, hvis et projekt ikke lever op til vores standard. Vi anbefaler kun projekter, vi selv ville investere i. Det er vores kunders garanti for, at fundamentet er på plads for en god investering.

Lars Rosendahl - Ejer

Lars er stifter & direktør i Omega Finans.

Lars har det overordnede ansvar for kunderelationer herunder løbende dialog med investorer i forbindelse med udbud af nye investeringsmuligheder, udvælgelse af projekter samt vurdering af disse i tæt samarbejde med vores advokat og eventuel bank-samarbejdspartner samt opfølgning og status på igangværende sager.

Han har 20 års erfaring inden for finansbranchen i kapitalmarkedsfunktioner med rådgivning af investorer inden for en bred vifte af finansielle produkter med særlig fokus på kreditobligationer og direkte-lån.

Han har et stort og mangeårigt netværk af investorer både inden for HNWI-segmentet, samt institutionelle investorer og family offices.

Hans primære fokus har altid været at varetage investorens interesse bedst muligt med henblik på den langvarige kunderelation. Lars har dybdegående kendskab til og erfaring med strukturen i kreditobligationer og direkte-lån.

Uddannet HD i finansiering fra CBS. Certificeret børsmægler, samt certificeret investeringsrådgiver og rød certificering (komplekse finansielle produkter) fra finanssektorens uddannelsescenter.


Jens Chr. Bøegh Cordsen - Kundechef

Jens er kundechef i Omega Finans og har primært ansvar for vurdering og gennemgang af nye kunderelationer samt opfølgning på nye og eksisterende kunder ifm. udbud af nye investeringsmuligheder.

Jens har opbygget bred ekspertise inden for rådgivning og kundepleje og kommer med 25 års erfaring. Han startede sin karriere som trainee ved A.P. Møller Mærsk, hvor han i flere år arbejdede med økonomi og regnskab. Dertil kommer stor erfaring med økonomi, investering, finansiering og kundepleje. Jens har senest arbejdet en årrække med forretningsudvikling og strategisparring for SMV-markedet samt flere af landets iværksættere.

Han har grundlagt og solgt flere virksomheder, bl.a. Avita Call center, som blev solgt, da virksomheden havde rundet mere end 100 ansatte. Dertil kommer PersonaleZonen A/S, en medarbejder-fordelsportal som opnåede af have mere end 1.500 af landets største virksomheder som kunder, inden denne ligeledes blev solgt til en strategisk partner.

Jens har en HD i finansiering samt en HD i afsætning fra CBS.


Helle Goller - Digital forretningsudvikling

Helle, ejer af bureauet Gollers, er fast tilknyttet konsulent med ansvaret for digital markedsføring, herunder bla. kampagner, sociale medier, hjemmeside, email markedsføring. Samt strategisk sparringspartner på digital strategi og retning. 

Helle har 10 års erfaring med digital forretningsudvikling og har tidligere været ansat hos LEGO, Udenrigsministeriet i USA, DGI samt på bureau-siden. Derudover er Helle multi-iværksætter, og tror på, at man skal udleve sine ideer.

Derudover har hun to Master grader i rygsækken, boet i 4 lande på 4 år og er mor til tre skønne piger.

Samarbejdspartnere

Vi er uafhængige og vores rolle er at varetage vores investorers interesser. Vi har et fast samarbejde med en advokat, som er ekspert i finansieringsret. De forestår udarbejdelsen af lånekontrakter og øvrig sikkerhedsdokumentation, som sikrer vores investorers interesser bedst muligt.

Vi samarbejder også med en til to faste banker på udvalgte sager, afhængig af projektets størrelse og kompleksitet. Vi har her et tæt samarbejde på sagerne, i forbindelse med due diligence.

Kontakt os og lad os få en snak om dine investeringsmuligheder

Hvis du vil høre mere, eller har uddybende spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.